Vil du have dit liv til at fylde mere end dine smerter?

-Så er du landet det rigtige sted

Fiskers Fokus er for dig, der kender (alt for godt), hvordan det føles når det er smerterne, der bestemmer over dit liv - og ikke længere dig selv.

Og nu vil du have styringen tilbage!

Mit mål er at hjælpe dig med langvarige smerter med at skabe et liv der fylder mere end smerterne:

-Et liv med mere overskud, ro og plads til det der giver glæde og mening.

Jeg tror ikke på standardløsninger

Hos mig får du altid en skræddersyet tilgang

Vi er alle forskellige mennesker med forskellige liv, værdier, behov og udfordringer. Mit arbejde tager altid udgangspunkt i dig.

Måske kan du genkende dig selv?

Du har levet med smerter i lang tid.

Du har prøvet behandlinger, øvelser og gode råd – måske så mange, at du næsten ikke ved, hvad du skal tro på længere.

Du vil gerne passe på dig selv, men samtidig vil du ikke lade smerterne bestemme hele dit liv.

Du savner overskud til det, der giver dig glæde og mening.

Og måske længes du mest af alt efter at få tilliden til dig selv og din krop tilbage.

Hvis du kan genkende dig selv, er du landet det rigtige sted.

Hvordan kan jeg hjælpe dig

De tre områder hænger tæt sammen og tager altid udgangspunkt i dig og det liv, du gerne vil leve. 

Individuel smertehåndtering er specialiseret fysioterapi til dig med langvarige smerter. Her kombinerer jeg min fysioterapeutiske faglighed med viden om smerter, bevægelse og nervesystemet.

Smertecoaching er en del af den specialiserede fysioterapi og kan være en vigtig del af dit forløb, når du har brug for hjælp til at skabe overblik, forstå dine smerter og finde nye måder at få hverdagen til at fungere på.

Træning i trygge rammer – med plads til at smide masken.

Et fællesskab, hvor du kan være dig selv, samtidig med at du bliver tryggere i din krop og ved bevægelse.

Her handler træning ikke om at præstere eller presse dig selv, men om at genfinde tilliden til kroppen og opleve glæden ved at bevæge dig sammen med andre.

Mindfulness er et selvstændigt tilbud, hvor vi arbejder med nærvær, ro og kontakt til dig selv. 

Ro, nærvær og bedre kontakt til dig selv

Mindfulness kan give dig redskaber til at skabe mere ro og nærvær i hverdagen og til at møde dig selv med større omsorg og accept.

Jeg ser mennesket først 

ikke kun din smerte

Faglighed med mennesket i centrum

Jeg er uddannet fysioterapeut, certificeret smertecoach og mindfulnessinstruktør.

Jeg har gennem mange år arbejdet med mennesker med smerter og bruger min fysioterapeutiske faglighed, viden om smerter og nervesystemet samt mindfulness og coaching i mit arbejde.

For mig handler faglighed ikke om at finde én rigtig løsning.

Det handler om at forstå dig, din situation og det liv, du gerne vil leve – og sammen finde frem til det, der giver mening for dig.

Læs mere om min faglighed →

Jeg hjælper dig med at skabe et overblik – og finde din vej frem i dit liv. 

Du får ikke bare en plan – du får mig med på vejen

Jeg er nysgerrig på dig. Jeg lytter. Jeg stiller spørgsmål – også dem, der måske får dig til at tænke lidt ekstra.

Jeg kommer med min faglighed og mine erfaringer, men jeg tror ikke på, at jeg på forhånd ved, hvad der er den rigtige løsning for dig.

Min opgave er at hjælpe dig med at få øje på dine muligheder, skabe overblik og finde den vej, der passer til dit liv.

Og når det bliver svært, er jeg ikke bare den, der giver dig endnu et råd og sender dig hjem.

Jeg bliver ved siden af dig.  - læs mere om forløbet her

Ingen hjalp med det, der var allersværest

Jeg har selv levet med langvarige smerter - Jeg ved, hvordan det føles, når smerterne langsomt begynder at bestemme over ens liv.

Kan du genkende de (alt for mange) velmenende råd.

  • Nogle sagde, at jeg skulle tage den med ro.

  • Andre mente, at jeg skulle presse mig selv lidt mere.

  • Jeg fik øvelser, behandlingsplaner og forskellige forklaringer. 

Men som sagt - ingen hjalp med det, der var allersværest:

Hvordan omsætter jeg alle rådene til en hverdag, der faktisk fungerer – for mig?

Jeg savnede én, der tog sig ordentlig tid til at lytte.

Én, der hjalp mig med at sortere i (alle) rådene

Én der hjalp mig med at finde den vej, der gav mening for mig, mine smerter og mit liv.

Én, der så mig som menneske – ikke kun mine smerter.


Den støtte fandt jeg ikke dengang

Derfor lover jeg dig, at du hos mig bliver mødt med personlig og dedikeret støtte i hver eneste session vi har sammen.

Er du nysgerrig på at høre mere om hvad et forløb kan gøre for dig?